Pilegården

                                                                 Det økologiske valg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           

Pile siden

Vi har haft et par henvendelser om vi sælger energipil til brug i træpillefyr m.m.

Så jeg må straks gøre opmærksom på at vores pileprojekt absolut er på et hobbyplan, beregnet på evt flet til eget forbrug eller en smule salg af "høst selv pil" til den private hobbyfletter.  Det er ikke en erhvervsmæssig produktion. Så vi beklager hvis nogen har misforstået indholdet af denne side.

 

PIL PÅ PILEGÅRDEN

 

Som så mange andre startede min fascination af flette materialer i barndommen, men ikke som for de fleste piger i skolen med at flette blomsterkranse m.m. Jeg byggede borge, hængebroer og dæmninger sammen med drengene……og der var blomsterstængler altså ikke solide nok…

Så tidligt lærte jeg at finde de naturmaterialer der var mest egnede til disse formål, grene, kviste, siv, dunhammerstængler og …..pil. Jeg faldt hurtigt for pilens gode flette egenskaber, og pil blev mit foretrukne byggemateriale.

Barndommen sluttede og i mange, mange år tænkte jeg ikke på pil og fletterier. Men da jeg under min uddannelse til pædagog stødte på pileflet igen, begyndte jeg at længes efter atter at arbejde med pil.

Jeg har heldigvis i mine år som pædagog kunnet være med til at give min fascination af pilen videre til de børn og unge jeg har arbejdet med via plantning og pasning af pilehytter, udvikling af legetøj, indhegning af køkkenhaver m.v. Og da min familie og jeg  valgte at købe en gård på landet dukkede tanken om egen pilemark op…Og det blev så starten på vores pileeventyr. I 2008 satte vi de første 175 stiklinger, i 2009 kom vi op på. ca. 500 og i år har vi omkring 1250 pileplanter placeret langs skellet så de fungere som læhegn.  Der er lige et par felter der skal fyldes ud med planter, så vi regner med at i 2011 er vi på 1500 planter. Så der skulle jo efterhånden være lidt at gå i gang med.

Nu er det heldigvis ikke kun en slags pil jeg har stående, men et bredt spekter af pil med forskellige flette egenskaber og ikke mindst farver.

 

 

Vi har i de sidste par år sat en masse pilestiklinger, og nu er

vi oppe på 19 forskellige pilesorter.der er placeret som et smukt og varieret læhegn ud mod de omkringliggende marker. Så det er måske lige vovet nok at kalde det for en pilemark....men så lyder af lidt mere end det er ;-)))

Der er tale om sorter i mange forskellige farver, former og tykkelser, som jeg forhåbentlig vil kunne finde ud af at flette lidt med i min udestue der er blevet døbt "Pilestuen". Og hvem ved måske på sigt kan der også blive mulighed for "høst selv pil" så andre kreative mennesker også kan prøve deres evner som pileflettere.

sorter vi har i øjeblikket,(flere sorter er på vej ;-))

Bleu, Bleues - Salix Purpurea x Daphnoides

Metalgrøn / Blågrøn. En særdeles smuk og lang slank pil, som absolut er en af de allerbedste flettepile, og som allerede det første år er næsten uden sideskud. Desuden er den sjældent angrebet af insekter og sygdom.

 

Rød Americanna - Salix Fragilis Americanna

Rødbrun. En meget smidig og populær flettepil. Bevarerer sin fine rødbrune farve. Særdeles velegnet til alt i flet. En af de letteste pile at

flette med både som frisk og opblødet.

 

Carl Jensen L.N.N - Salix Purpurea Tenuifolia

Lys grøn. Meget fin og smidig flettepil med lange, lige, tynde skud. Det første år er det lave skud. Lidt tyndere og blødere end Americana. Bedst som sideflet. Skal plantes tæt, 10 - 12 cm. mellem planterne, og kun 25 cm. mellem rækkerne.

 

Rød Belgier - x´et af flere Salix Americanna

Rødbrun/grøn. Lidt mørkere end Americanna. Brun og grøn med rødlig top - smidig og nem at flette med. En god kurvepil. Desuden er det en god  pil til nybegyndere.

 

Noir De Villaine - Triandra gruppen

Mørk / Sortbrun En fast og kraftig flettepil, som har et extra, tyndt lag bark.

 

Gul Alba - Salix Alba Vitellina Britenzis

Gul / orange. Utrolig smuk og klar farve som frisk pil. Den smukke farve kan bevares, hvis den flettes som halvtør. Som tørret og derefter opblødt til kurveflet bliver den næsten sort. 

 

Longifolia - Uralpil - Salix Purpurea Longifolia

Klar lysegrøn En utrolig dejlig flettepil. Det er en meget smidig, lang, slank og blank pil, med kun få sidegrene de første år. Vær forsigtig ved opblødning, da barken løsnes hurtigere end på andre pile! Egner sig bedst til sideflet.

 

Kaspisk Dugpil - Salix Daphnoides Acutifolia

Blåsort m. voks Usædvanlig smuk pil, som anvendes bedst halvtør. Den dufter også dejligt inde i stuen. En flettepil som også er meget smuk og anvendelig til belgisk hegn. Hegnet vil fremstå blåsort når bladene falder af. En kombination af Alba og Dugpil er et meget smukt syn.

 

Fransk flødefarvet - Salix Belle Isle

Flødefarvet bark med sorte knopper.En nyere fransk pil som er blevet meget populær flettepil, her i Danmark. Den stammer fra "Belle Isle", hvor det er den eneste pil der bliver dyrket. Pilen er meget smidig, selvom bunden kan være lidt tyk. Særdeles fin pil til alle former for flet.

 

Sct. Reine

Gylden brun En ny og spændende kurvepil fra Frankrig, med en smuk gyldenbrun farve. Meget smidig, og velegnet til alt flet.

 

Purpurea

To farvet rød og gul. Den rene Purpurea er en virkelig smuk og smidig pil næsten uden sidegrene det første år. Det er en lang og slank pil. Absolut en af de bedste flettepile. Næsten samme egenskaber som Bleues.

 

Black Maul - Triandra gruppen

Lysebrun hvis tørret lyst, Brunsort hvis tørret mørkt. Er en af de mest udbredte flettepile i England. En stor pil, som er meget blød og smidig, og som også kan bruges efter afbarkning uden at knække. Den dejlige smukke brune farve, som nærmest har et antik look, er virkelig god at bruge som kontrast farve. Særdeles velegnet til Belgisk hegn.

Pommersk dugpil - Salix daphnoides

Rød / Bordeaux m. hvide voksdråber En kraftig, stor og lige pil som er særdeles velegnet til Belgiske hegn, blomsterstativer m.m. Anvendes også som kurvepil. En rigtig dejlig og smuk gæslingepil, som sætter små sølvglinsende gæslinger. Anvendes desuden til beplantning af vildtremisser, da rådyr bliver meget tiltrukket af denne pil.

 

Bouton Aigu

Gyldenbrun En fransk krydspil som er en yderst smidig og populær flettepil, og har en utrolig flot gyldenbrun farve. Blød pil som er velegnet til alt.

 

Kanelpil - Salix Viminalis Cinnamomea

Kanelbrun En rigtig god pil, som er særdeles velegnet til alle former for hegn, hytter, tunneler, belgisk hegn m.m. Er anvendelig både som levende og "døde " hegn. 1. års pilen anvendes mest til levende hegn. 3-års pilestokkene anvendes til vandret og lodret hegn. Er en af de sorter der er mest holdbare til dødt pileflethegn, da den fra naturens side er selvimprægneret.

 

Engelsk Viminalis 

Grøn. En meget lang og fin pil som er særdeles velegnet til hegn og hytter. Desuden er den sjældent angrebet af sygdom. 3 års pilen er særdeles velegnet til vandret og lodret pileflethegn. Hegnet er vedligeholdelsesfrit, da pilestokkene er selvimprægnerende.

 

Klon 183 - Viminalis

Klar lysgrøn. Er en stor pil som har lange fibre. Den er velegnet til alle former for vandret og lodret hegn, og er rigtig god at twiste omkring stolper.

 

Dragepil - Salix Sachhalinensis

"Setsuka". En hel speciel og meget smuk dekorationspil. Dragepilen får flade grene der snor sig. Pilen er meget dekorativ,og anvendes derfor ofte i alle former for dekorationer. Dragepilen er især flot med sine mange store gæslinger som den sætter tidligt. Kan desuden anvendes som brede buske eller opstammet træer, hvor træet vil fremstå med krogede stammer.

 

Troldepil - Salix Matsudana Tortuosa

Grøn. Er en spændende og meget nem dekorationspil at arbejde med. Den får krøllede grene, som er meget populære, både som grene i stuen, og til fantasifulde dekorationer.

 

 

 

 

 

 

Pilegården • Svendborg Landevej 13 • 5871 Førup

www.wulffsberg.dk